Sådan foregår det

Fra første snak
til din nye hjemmeside.

Du kender din virksomhed. Vi hjælper dig fra de første idéer til en færdig hjemmeside — med fast pris og dig med undervejs.

Fra første snak til færdig hjemmeside.

Se forløbet på 30 sekunder

Fire trin. Fuldt overblik.

  1. 01

    Snak & fast pris

    Vi afklarer dine ønsker og aftaler indhold, pris og plan, før vi starter.

  2. 02

    Du ser designet

    Du får et konkret udkast at tage stilling til. Siger du nej til første udkast, betaler du ingenting.

  3. 03

    Vi bygger & tilpasser

    Vi bygger siden, samler din feedback og tilpasser inden for det aftalte omfang.

  4. 04

    Godkendelse & lancering

    Du godkender den færdige side. Vi hjælper den live og overdrager kildekoden efter fuld betaling.

Det praktiske

Godt at vide,
før vi går i gang.

Hvad skal jeg selv levere?

Fortæl om din virksomhed og dine ønsker. Send logo, billeder og de tekster, du allerede har. Hjælp til tekst og billeder er med i hjemmesidepakken; vi aftaler omfanget før start. Vi får også brug for adgang til domæne og hosting. Opgaver og samlet feedback samles i Basecamp, og adgange deles sikkert via Bitwarden.

Hvad får jeg at se i designudkastet?

Du ser den visuelle retning, så du kan vurdere stil, indhold og opbygning, før vi bygger resten. Du behøver ikke kende den ønskede stil på forhånd — vi hjælper dig med at finde den.

Mangler du inspiration til stilen? →
Hvad hvis jeg ønsker ændringer?

Vi gennemgår din samlede feedback og tilpasser inden for aftalt omfang. Ekstra ønsker får en pris, du godkender først. Du kan stoppe uden betaling, før du godkender første designudkast. Designudkastet og den færdige side godkendes skriftligt.

Hvor lang tid tager det?

14 arbejdsdage for et almindeligt hjemmesideprojekt. Tiden starter ved kickoff, når scope er accepteret, og vi har det nødvendige materiale og de nødvendige adgange. Venter vi på svar, indhold eller tredjepart, sættes tiden på pause. Webapps og systemprojekter får en individuel tidsplan.

Hvornår betaler jeg?

Efter launch som engangsbeløb eller rentefrit over 6 måneder. Når du godkender designudkastet skriftligt, er aftalen bindende til den aftalte pris. Domæne, hosting og eventuelle tredjepartsudgifter aftales separat.

Hvad får jeg med efter lancering?

Du får 30 dages fejlrettelser efter launch. Efter fuld betaling får du kildekoden, vejledning og overblik over hosting og integrationer. Du kan selv arbejde i koden eller vælge en anden udvikler eller et andet bureau. Koden kan leveres i dit eget GitHub-arkiv efter aftale. Tredjepartsdele følger deres egne licenser.

Er SEO med?

Grundlæggende teknisk SEO er inkluderet: sidetitler, metabeskrivelser, sitemap og kontrol af, at siden kan indekseres. Løbende SEO, AI-synlighed og annoncering aftales særskilt.

Se priser og pakker →
Læs projektvilkårene

Pris, betaling og ekstra ønsker

Scope og fast pris

Fast pris på det aftalte scope. Ekstra ønsker og scope-ændringer prissættes og godkendes skriftligt, før vi laver dem. Vi sender et skriftligt scope sammen med tilbuddet, så det altid er tydeligt hvad der er med — og hvad der ikke er.

Betaling

Betales som engangsbeløb efter launch, eller delt op i rater over 6 måneder rentefrit. Alle priser er ekskl. moms. Fakturering starter først efter du har godkendt designudkastet.

Designudkast, godkendelse og opsigelse

Designudkast uden risiko

Du ser dit designudkast, før vi bygger. Siger du nej til udkastet, betaler du ingenting — hverken depositum eller opstartsgebyr. Godkender du udkastet skriftligt, går vi i byggefasen, og aftalen er bindende til den faste pris. Fortrydelsesretten gælder én gang, ved første designudkast, inden byggefasen.

Feedback og godkendelser

Du godkender designudkastet og den færdige løsning skriftligt (mail er nok). Vi beder om svar inden for 5 arbejdsdage. Hører vi ikke fra dig, sættes tidsplanen på pause indtil vi gør.

Opsigelse

Før du godkender designudkastet kan du frit stoppe uden omkostning. Efter godkendelse er den faste pris for det aftalte scope bindende. Stopper projektet på grund af manglende materiale eller svar i mere end 60 dage, kan vi afslutte og fakturere det udførte arbejde.

Materiale, adgange og tidsplan

Materiale og adgange

Vi har typisk brug for logo, billeder, eventuelle tekster og adgang til domæne, hosting og relevante konti. Hjemmesidepakken inkluderer hjælp til tekst og billeder. Vi aftaler materialet og omfanget inden opstart. Uden materiale og adgange kan projektet ikke starte.

Leveringstid

14 arbejdsdage for et almindeligt hjemmesideprojekt. Tiden starter ved kickoff, når scope er accepteret, og vi har det nødvendige materiale og de nødvendige adgange. Venter vi på svar, indhold eller tredjepart, sættes tiden på pause. Webapps og systemprojekter får en individuel tidsplan.

Ejerskab, hosting og licenser

Ejerskab

Når projektet er fuldt betalt, ejer du designet, indholdet og den færdige løsning. Du får kildekoden udleveret med en vejledning og et overblik over hosting og integrationer, så en anden udvikler kan arbejde videre. Vi hjælper med overdragelsen; koden kan leveres i dit eget GitHub-arkiv efter aftale. Standardkomponenter, biblioteker og tredjepartsværktøjer følger deres egne licenser.

Domæne, hosting og tredjepart

Domæne, hosting, licenser og betalingsløsninger betales direkte af dig til udbyderen og er ikke en del af den faste pris. Vi oplyser forventede beløb inden opstart, og vi sætter det hele op for dig.

Fejlrettelser og løbende hjælp

Fejlrettelser efter launch

Vi retter fejl i det leverede uden beregning i 30 dage efter launch. Nye ønsker og udvidelser er ikke fejl — de får en fast pris, før vi går i gang.

Løbende drift

Drift, opdateringer, support og videreudvikling er et tilvalg med fast månedspris. Du kan altid vælge at stå for driften selv.

Cases, udtalelser og henvisninger

Case og testimonial

Vi viser kun dit projekt frem som case eller bruger en udtalelse, hvis du har sagt ja til det skriftligt. Det aftales separat fra selve projektet.

Henvisningsordning

Henviser du en virksomhed, der bliver betalende Stormbæk-kunde, får du en refusion. Refusionen udgør 50 % af den pris, du betalte for selve hjemmesiden, dog maksimalt 8.995 kr. Tilkøb, hosting, drift, abonnementer og øvrige ydelser indgår ikke i beregningen. Betingelser: én refusion pr. oprindelig kunde; den henviste virksomhed skal være helt ny hos Stormbæk; den henviste virksomhed skal have accepteret introduktionen, før vi kontakter dem; refusionen udbetales først, når den nye kundes projekt er fuldt betalt; selvhenvisning og virksomheder med samme ejer eller reelle ejerkreds er ikke omfattet; du skal oplyse den henviste virksomhed om, at du får en økonomisk fordel ved henvisningen.

Vilkårene her er en letlæselig opsummering. Det konkrete projekt aftales altid skriftligt i tilbud og kontrakt, som har forrang ved uenighed. Spørgsmål? Skriv til info@stormbaek.com.

Skal vi tale om din hjemmeside?

Book 20 minutter. Så finder vi sammen ud af, hvad du har brug for.

Book en uforpligtende snak ↗